Stress grafen, siger ikke hvor meget stress man har, men den angiver hvilken type af stress man lettest vil få, og i nogen grad også hvor stor sandsynligheden er.
De 3 Stress dimensioner er:
I princippet kunne man slå kraftigt ud på alle 3 typer af stress, uden at få stress, såfremt man er ledet godt og passer godt på sig selv. Modsat, kunne man slå lidt ud på alle 3, og alligevel få stress, såfremt man har været udsat for dårlig ledelse og har været dårlig til at passe på sig selv.
De 3 typer er fremkommet ved interview af stressforskere og stresscoaches i Danmark. Disse interviews er så holdt op mod den virkelighed vi møder hos kunderne. Videnskabeligt findes der også en række andre syn på stress, som ikke nødvendigvis passer helt på denne model, men vores erfaring viser, at modellen har store styrker i forbindelse med coaching, specielt til at sikre at medarbejdere ikke får stress…
Beskriv heatmap:
| Top performer stress | Neurotisk stress | Submissiv stress | |
|---|---|---|---|
| Udløses af | Stress udløst af at medarbejderen ønsker at være en top performer, ansvarlig, pligtopfyldende, skabe nyt og bedre og nå det ultimative. Op mod 50 % af dem der får stress, falder i denne kategori og er ledere eller har en eller anden form for ledende position. De arbejder for hårdt og tager alt for meget ansvar på deres skuldre. Det er det der gør dem til top performere, men også det der gør, at de næsten fra den ene dag til den anden, pludselig kan bryde sammen med stress. | Stress udløst af at medarbejderen bekymrer sig meget og føler sig meget sårbar, så sårbar at det medfører et nedbrud, vi kalder stress. Denne bekymring kan både være fra naturen side, at medarbejderen i sin natur er meget bekymret, men kan også opstå grundet uoverkommeligt pres udefra. Det er dog ofte begge ting, der udløser decideret stress. For at beskrive hvordan det er at have den type stress, så virker alt farligt og man finder konstant den værste sandsynlighed frem og tror at alt går 100 % galt, ikke bare en lille smule, og derfor så vil alt virke uoverskueligt og sindssygt bekymrende, også selv om det er noget andre ville kalde et ”lille problem”. Tit udmøntes denne type stress ved, at de næsten er blevet bange for at stå op om morgenen, af frygt for hvad der kan ske | Stress udløst af at medarbejderen føler sig undertrykt og overset. Verden enten ser eller forstår dem ikke. De bliver brugt forkert og man tager ikke hensyn til deres følelser og behov. De føler at verden tramper på dem eller ikke ser dem og at de skal gøre en masse som de reelt ikke har lyst til. |
| Tidlige signaler | Vrede, aggression, virker som om de ikke længere helt har overblikket, fysiske skavanker (bliver meget forkølede, har svært ved at komme sig ordentligt efter sygdom, oplever mave og rygsmerter, stikken i hjertet), træffer beslutninger som de ikke ville have taget tidligere, kommer ofte i tvivl og mister tidligere store evner inden for social begavelse og købmandskab. | Nervøsitet som er overdreven, alt for mange sikkerhedsspørgsmål, bekymring over næsten alt, tilbagetrukkenhed, opgaver bliver pludseligt ikke løst, med meget vage forklaringer, frygt for alt muligt irrationelt, irrationel gråd eller sygdom. | Gråd og overdreven uforklarlig vrede, er klare indikationer, men også meget usammenhængende sygdom, ”ked af det – ansigt”, masser af små brok, ofte til de forkerte mennesker, og det at de lader sig påvirke af selv de mindste ting. |
| Prevention | Begræns deres arbejde (færre projekter, mere delegering, vælg fokus, få dem til kun at lave det allervigtigste, tag opgaver fra dem, tving dem til ikke at starte nye projekter, tving dem til ferie, tving dem til ikke at arbejde om aftenen og holde fri i weekenden), giv dem hjælp (assistance, overtag projekter, strukturer for dem, giv dem overblik, koordiner for dem etc.). |
Top Performer stress har den ulempe, at det sker for dem som vi ofte lader ”lede sig selv”, dem hvor vi er ubekymrede, for de klarer den altid og ja, dem som vi er vant til har meget at lave. Derfor er det oftest dem vi opdager for sent, og som virkeligt bryder alvorligt sammen, for stress ødelægger hele deres selvbillede og også det billede omverdenen har af dem. For at opdage det i opløbet, kræver det, at deres leder eller coach, er meget tæt på dem og fornemmer selv ret små forandringer hos medarbejderen, for en top performer viser sjældent sin svaghed. | Klarere mål, tal bekymringer igennem, lov dem støtte, giv overblik, fjern uforudsigelige opgaver, lad dem fokusere på én ting af gangen og styr deres liv i en overgangsperiode. | Submissiv stress fjernes bedst ved at lytte til dem, gå tæt på dem og vise dem at man tager dem alvorligt. De har brug for at føle nærhed mellem dem og deres arbejde, og at føle at andre forstår dem. Der skal ikke meget til for at skabe en reaktion, men hvis relationen er god, så vil man også hurtigt kunne komme væk fra situationen. Giv noget af dig selv, lyt, lyt & lyt, understøt deres selvtillid, giv ros, fortæl dem hvor meget de betyder (for de er selv i tvivl), vær velovervejet når du uddeler ris, pas på dine egne ”lidt for hurtige reaktioner”, og søg for at de deltager i produktivt samarbejde med andre positive mennesker, hvis livssyn kan ”smitte af på dem”, og hold dem fra andre der er negative. | | Når skaden er sket | Så er der ofte tale om et totalt nedbrud og tager måneder at komme igennem med massiv støtte fra psykologer, familie, arbejdsgiver, venner og lignende. Tages det i opløbet, kan det oftest ordnes med noget ferie og coaching om delegering og prioritering. | Så er der ofte tale om et totalt nedbrud, men længden af nedbruddet er meget forskelligt. For at komme igennem med støtte fra psykologer, familie, arbejdsgiver, venner og lignende. Ofte skal man arbejde langsigtet med deres syn på verden, om deres frygt er realistisk eller ej (blot fordi de kan forudsefarerne, betyder det ikke at det vil ske) Tages det i opløbet, kan det oftest ordnes med noget ferie samt psykologisk hjælp til at ændre personens verdensbillede. | Et evt. nedbrud kan variere meget i længde, men det vigtige er, at de skal have genopbygget to ting, deres egen tro på, at de kan noget og deres tro på, at andre tror på at de kan noget. Dette handler først og fremmest om selvværd og dernæst om at føle nærvær fra andre. | | Vigtigste råd | Tjek hele tiden om deres arbejdsbyrde er realistisk, om de har den fornødne opbakning alle steder fra og at de rent faktisk har et privatliv. | De bekymrede er altid bekymrede, derfor er det vores opgave at vise dem alt det der er gået godt, for det overser de ofte selv. Fremhæv det positive for dem og tal deres bekymringer igennem med dem, det vil være med til at formindske deres frygt. | Da de lever i deres følelser, skal de være engagerede, ellers er de på vej til enten at melde sig ud, eller på vej mod stress. Derfor skal de engageres følelsesmæssigt, specielt på det personlige plan. De har brug for at knytte sig personligt og at føle sig trygge og forstået. |
<aside> 👉 Der findes mange definitioner på stress, og der er sikkert flere end der er nævnt her, men de tre ovenstående har vi selv mødt tit, og de skal behandles forskelligt. Det vigtige er dog ikke hvordan de skal behandles når skaden er sket, men at man - fordi man forstår medarbejderens stress dimension og handler derefter - sikrer at stress slet ikke opstår, og dermed formår at tage det i opløbet.
Derfor bør disse dimensioner bruges af ledere til at forbedre deres ledelse og af coaches til at hjælpe deres klienter, før stress opstår.
NB! Hvor de andre dimensioner er videnskabeligt betinget og er opstået på baggrund af forskning, er Stress dimensionen opstået på baggrund af Corporate Engagements erfaring og hvad vi har haft succes med.
</aside>