Stress kursus (40).png

Talent er alle steder! Der er talentshows i fjernsynet, på Linkedin dukker der artikler og opslag op om talent hver dag, og i sportens verden tales der hele tiden om de næste nye talenter. Talent er i den grad et buzzword, som alle snakker om. Men hvad betyder det egentlig?

Gallardo-Gallardo og kollegaer (2013) har kigget på den etymologiske oprindelse af ordet talent, og har fundet frem til at det kommer fra det græske ord tálenton. I antikkens Grækenland var tálenton både en vægtenhed og en møntenhed. En tálenton svarede til 6,000 drachmas, og det var rigtig mange penge dengang, idet en standard ugeløn lå på omkring 3½ drachmas – så en tálenton svarer altså til ca. 33 års løn! Her er det om ikke andet tydeligt at talent er noget værdifuldt.

Kigger man på den gængse lægmands definition, som især anvendes i sportens verden, så kan vi sige at den beror på det vi jf. Buckingham og Goodall (2019) kan kalde for en ”bucket-theory of potential” antagelse. Det indebærer følgende under-antagelser:

  1. Talent er en uniform og finit størrelse, som man har i en given mængde
  2. Talent er iboende og kontekstuafhængigt
  3. Hele personen er ”et talent” eller ej
  4. Talent kan spildes eller forløses, dvs. vi kan udnytte vores talent fra 0-100%

Dette er imidlertid en meget begrænset og begrænsende standpunkt. Vi ved for eksempel, at stjerne-performere ikke kan opretholde deres stjerne-performance, når de skifter job (Groysberg, Lee, & Nanda, 2008; Huckman & Pisano, 2006), hvilket jo ikke giver mening hvis antagelserne holder.

Lad os derfor kigge i den videnskabelige litteratur og se om vi kan finde en mere passende definition. Dette er desværre heller ikke lige til. I et review af talent management litteraturen findes finder Lewis og Heckman (2006) frem til, at talent kan betyde snart sagt hvad som helst.

Grundet den enorme diversitet i talentdefinitioner og bagvedliggende antagelser giver det mere mening at anskue fænomenet som Meyers og Woerkom (2014) gør det et nyere review. Her inddeler de talent management i 4 forskellige ”filosofier” (figur 1) baseret på 2 forskellige akser – hvorvidt talent ses som inklusivt eller eksklusivt, og hvorvidt det ses som stabilt eller noget der kan udvikles. Dette giver 4 forskellige filosofier:

  1. Stabilt og eksklusivt: Talent er noget der er forbeholdt de få, og det er en slags medfødt gave. Disse personer er de fødte ”A-players”
  2. Noget der kan udvikles og eksklusivt: Talent er stadig forbeholdt de få, men talentet skal fordres og plejes
  3. Stabilt og inklusivt: Talent er i vid udstrækning medfødt, men til gengæld har alle nogle særlige talenter, som gør dem unikke
  4. Noget der kan udvikle og inklusivt: Alle kan blive top-performere hvis bare de træner hårdt nok og klogt nok

Untitled

Det er ret tydeligt at disse forskellige filosofier har væsentlige implikation for hvordan man griber talent management an.

Hos Talents Unlimited placerer vi os primært i den stabile og inklusive filosofi, dog med elementer fra det udviklende perspektiv også. For os har alle en unik kombination af talenter, og en del er dette er medfødt.

Dog vil opvækst og sociale relationer op gennem de formative unge år have en effekt også. Så både arv og miljø har altså en påvirkning, men vi kender ikke det præcise ratio. Og så er det vigtigt at påpege, at man altid kan udvikle på sine talenter og øve sig i at sætte dem i scene på bedst mulig vis. For at opsummere vores position og den der ligger til grund for TT38 testen, så kan vi sige følgende: